Dette smukke og bløde babytæppe er hæklet i Drops baby merino, som er et super blødt og 100% kradsefrit garn, der egner sig perfekt til babytæpper. Det er desuden superwash behandlet og kan vaskes direkte i maskinen ved 40 grader. Hvilket er super praktisk til et babytæppe, som bruges dagligt. Mønsteret, som dette tæppe er hæklet i er overraskende nemt at gå til, og det er også ret hurtigt at lave, da der arbejdes i stangmasker på en 4 mm. hæklenål. Det er absolut det mest lækre babytæppe jeg til dags dato har lar lavet, og jeg kan varmt anbefale dette, som en barselsgave, eller at hygge sig med under barselsperioden. Du og dit barn vil helt sikkert komme til at elske dette dejlige bløde og smukke tæppe 🙂
Køb det lækre garn og øvrige materialer igennem nedenstående links i materialelisten.
Materialer:
Saks og stoppenål
Mål:
72 x 94 cm.
Mønsteret er deleligt med 8. Du kan derfor lave dit tæppe i hvilken som helst størrelse, ved at gange op med 8.
Forkortelser:
Lm = Luftmasker
Stgm = Stangmasker
Fm = Fastmasker
Km = Kædemasker
Hstgm = Halve Stangmasker
Opskrift:
- Slå 144 Lm løst op. Tilføj 4 Lm. Stgm i 5 maske fra nålen. (4 Lm + Stgm tæller som en første V-sting i rækken)
- Spring 3 makser over og lav 5 stgm i samme maske ( Dette er den første vifte i rækken).
- Spring 3 masker over og lav et V-sting= ( 1 Stgm + 1 Lm + 1 Stgm )
- Fortsæt dette mønster hele rækken hen. Du skal have et V-sting i den aller sidste maske i rækken.
- Start næste række ved at lave 3 Lm ( denne tæller som første Stgm i rækken. Lav yderligere 2 Stgm ned i “hullet”, hvor du har dit V-sting fra forrige runde (dette former en halv vifte).
- Spring 3 masker over og lav et V-sting i topppen af din vifte fra forrige runde. Spring 3 masker over og lav en vifte (5 stgm i samme maske) . Gentag mønsteret hele rækken hen. Du skal lave 3 Stgm i sidste maske i rækken.
- Start næste række ved at lave 4 Lm + 1 stgm i første maske ( Dette tæller som det første V-Sting i rækken).
- Spring 3 masker over og lav 5 Stgm i næstde maske (vifte)
- Spring 3 masker over og lav et V-sting = ( 1 Stgm + 1 Lm + 1 Stgm ). Gentag hele rækken. Afslut rækken med et V-sting i sidste maske.
- Gentag fra punkt 5 til du har i alt 88 rækker. Luk af.
- Fastgør garnet et vilkårligt sted i kanten af dit tæppe. Fm hele vejen rundt. I hvert hjørne laves 3 Fm.
- Km i første maske, når du er nået hele vejen rundt i kanten.
- Lm og Hstgm i første maske. Hstgm hele vejen rundt i kanten. I hvert hjørne laves 3 Hstgm.
- Km i første maske, når du er nået hele vejen rundt, og lav endnu en runde med Hstgm.
- Luk af og sy hæft alle ender grundigt med stoppenålen.
Dette blogindlæg indeholder affilerede links.