Hjem Hækleopskrifter til baby Hæklet kyse til baby

Hæklet kyse til baby

Skrevet af Marie
Hæklet kyse til baby

Hæklede kyser til baby hører til blandt mange af mine yndlings projekter. De er nemme og sjove at lave, og man kan ret hurtigt få fabrikeret en pæn lille stak. De er super gode at bruge, som en barselsgave og er bare så yndige omkring et lille buttet babyansigt 🙂

Denne kyse matcher min opskrift på hæklet cardigan til lillepigen, som kan findes lige her

Denne opskrift er gratis tilgængelig i str. 3-6 måneder.

Du kan købe opskriften som downloadbar PDF i størrelserne: 3-6 mdr. 6-12 mdr. og 12-18 mdr.

Køb opskriften HER.

Find alle materialer til denne opskrift i nedenstående links i materialelisten.

Materialer:

50 g Drops Cotton Merino

1 hæklenål 4 mm.

Stoppenål

Saks

Hæklefasthed:

ca. 20 masker = 10 cm.

Forkortelser:

Stgm = Stangmasker

Lm = Luftmasker

Km = Kædemasker

Fm = Fastmasker

Opskrift 3-6 måneder:

  1. Omg 1. Start med at lave en magisk ring. Lav 2 luftmasker, og lav i ringen 12 stgm. (lm
    tæller ikke som en maske) Saml runden med en kædemaske i første maske. Afmærk
    evt. med en maskemarkør, hvor din runde starter.
  2. Omg 2. Lav 2 stgm. i hver m. = 24 m.
  3. Omg. 3. Lav 2 stgm. i første m, og 1 stgm. i næste m. Gentag hele vejen rundt = 36 m.
  4. Omg. 4. Lav 2 stgm. i første m, og 1 stgm i de næste 2 masker, fortsæt hele vejen rundt
    med at lave en udtagning = (2 stgm. i samme maske) i hver 3 m = 48 m.
  5. Omg. 5. Lav 2 stgm i første m. og 1 stgm. i de næste 3 masker, fortsæt hele vejen rundt
    med at lave en udtagning på hver 4 m. = 60 stgm.
  6. Omg. 6. + 7. stgm hele vejen rundt.
  7. Du er nu færdig med at lave baghovedet på din kyse, og skal til at lave mønsterdelen.
    Du skal derfor ikke længere arbejde i runder, men arbejde i rækker.
  8. Rk. 8. Start med at lave 1 lm. Hstgm i første maske. Spring 1 maske over. *Lav 2 stgm. + 1
    lm. + 1 fm. i næste maske. Spring 2 m. over*. Gentag fra *-* til du kun har 6 masker
    tilbage i rk. Spring 1 maske over, og lav 1 hstgm. i næste m. Lm og vend arbejdet.
  9. Rk. 9. Hstgm i første m. Spring 1 m. over, og lav 2 stgm. + 1 lm. + 1 fm. I næste m. (Du
    arbejder ikke ned i selve masken, men ned i ”lm-hullet” imellem maskerne) *Spring 3 m.
    over, og lav 2 stgm. + 1 lm. + 1 fm. I næste m.* Gentag fra *-*
  10. Rk. 10 -16 Gentag punkt 8. Du skal have i alt 9 rækker med mønsteret.
  11. Lav ud fra højre side i kanten af din kyse 43 lm. fm. i anden maske fra nålen og hele rk.
    Når du kommer til kanten af din kyse, skal du fortsætte med fm. i hele nakkeudskæringen.
  12. Når du igen kommer til kanten, på modsat side af din kyse, skal du igen lave 43 lm. ud
    fra denne. Fm i anden maske fra nålen og hele rk. Luk til sidst af med en kædemaske i
    kanten på kysen.
  13. Hæft alle ender grundigt og klip garnenderne af.

Se denne nemme og detaljerde instruktionsvideo til hvordan man hækler kysen.

Dette blogindlæg indeholder affilerede links.

 

Du vil måske også synes om

18 Komentarer

Mia 14. juli 2019 - 20:14

Hej! Virkelig en fin kyse. Jeg forstår dog ikke helt punkt 8 og hvordan runden skal udføres. Jeg håber, du kan hjælpe!!

Svar
Marie 15. juli 2019 - 08:24

Hej Mia, tak skal du have. Jeg ved ikke helt hvordan jeg skal forklare punkt 8. mere uddybende. Hvad præcist er det du ikke forstår ved dette punkt.
Mvh. Marie

Svar
Mia 15. juli 2019 - 12:45

Hej, tak for dit svar. Det er jeg er i tvivl om er ift at der står ‘fortsæt med dette mønster’. Skal man lave mønsteret som værende helt fra 1 lm + hstgm til og med 2 stgm + 1 lm + 1 fm? Så det er denne “formel” man kører hele vejen rundt?

Svar
Marie 17. juli 2019 - 20:02

Hej Mia, Du skal starte med at lave en lm + 1 hstgm i første maske. Spring 1 maske over. Derefter gentages dette mønster * 2 Stgm + 1 Lm + 1 Fm i næste maske. Spring 2 masker over* Gentag fra *-* til du kun 6 masker tilbage. Herefter skal du springe 1 maske over, og lave 1 Hstgm i sidste maske. Lm og vend arbejdet.

Svar
Pauline 16. juli 2019 - 19:55

Hejsa
Mega sød baby kyse jeg er i fuld gang og er blevet lidt i tvivl….Fra 10. – når du tæller masker – tæller du så luftmasken med?

Svar
Marie 17. juli 2019 - 20:07

Hej Pauline. Lm fra forrige række danner det hul, som du skal arbejde ned i. Jeg håber at jeg forstår dit spørgsmål rigtigt.

Svar
Pauline 18. juli 2019 - 19:23

Hejsa
Tak for svar – vil det sige at man KUN arbejder ned i det hul ved luftmasken? Så man springer 3 masker over af gangen?

Svar
Marie 19. juli 2019 - 07:14

Ja det er korrekt. Hstgm ved start og ved slut af rækken, arbejdes i selve hstgm fra forrrige rk.

Svar
Mariam 13. august 2019 - 20:04

Hej. Har du ikke snart en opskrift på nyfødt?

Svar
Marie 14. august 2019 - 13:19

Hej Mariam, jeg håber på at få opskriften klar i løbet af september.

Svar
Michela 21. august 2019 - 10:44

Jeg kan godt bruge lidt hjælp i skiftet fra runde til række. Skal jeg stadig slutte sidste runde af med km og 2lm (beskrevet i pkt 1) inden jeg starter på første række (pkt 8)?
I såfald vil der så være 3lm inden jeg laver hstg? 2 lm fra afslutning samt den 1lm i start af første række?
Jeg kan vel ikke lave en lm i masken da det så vil være en km?
Jeg håber du kan hjælpe mig på rette vej i forvirringen. Mvh.

Svar
Marie 24. august 2019 - 07:19

Hej Michela,
Nej, når du er færdig med at arbejde i runder, skal du ikke længere lukke med en km, men blot hækle rækkerne, som beskrevet, frem og tilbage. Hver ny række startes med en lm.

Svar
Line 21. august 2019 - 12:31

Hej, mega fin kyse! Jeg forstår ikke helt punkt 8. Når man når til at der kun er 6masker tilbage af runden, så skal man springe 1 maske over, og lave en hstgm i sidste maske. Men så springer man jo ikke 1 over, men 5 over, for at lave en hstgm i sidste maske? Der er 5 masker tilbage i runden i “overskud” som jeg forstår det? Hvad gør man med dem? Vh Line

Svar
Marie 24. august 2019 - 07:13

Hej Line. Tak for din kommentar. Du skal ikke springe 5 masker over. Du skal, som der står kun springe 1 maske over. Du skal ikke arbejde ned i de sidste 4 masker. Du skal vende arbejdet og starte næste runde.
Mvh. Marie

Svar
Samantha 31. august 2019 - 08:22

Hvor bredt bliver dit stykke med mønster.
Synes ikke mit bliver særlig bredt.

Svar
Marie 2. september 2019 - 08:11

Hej Samantha, ca. 8 cm. hvis du ønsker at det skal være bredere, kan du bare lave en række mere eller to.
Mvh. Marie

Svar
Nina 21. marts 2020 - 18:33

Hej! Virkelig sød opskrift – mange tak for den! I punkt 10 står der, at man skal gentage punkt 8 – er det i virkeligheden punkt 9, som skal gentages? Altså hvor man springer 3 masker over og ikke 2?
På forhånd tak for hjælpen 🙂 Vh Nina

Svar
Marie 22. marts 2020 - 10:37

Hej Nina,
Alle arbejdgange er helt tydeligt forklaret i ord og billeder i den instruktionsvideo, som tilhører denne opskrift.
Det er langt nemmere at følge denne video, hvis der er noget du finder uklart ifht. opskriften.
Mvh. Marie

Svar

Efterlad en kommentar

Denne hjemmeside bruger cookies til at forbedre din oplevelse. Vi håber at du er okay med dette, men du kan fravælge, hvis du ønsker det. Accepter Læs mere